Kenneth’s Weblog

Jeg tror jeg bliver nødt til at anskaffe mig en Gorillapod – helt specifikt en Gorillapod Focus – dels kunne jeg godt se nogle anvendelsesmuligheder når jeg skal tage billeder og dels synes jeg bare det er for sjovt med sådan en mini-tripod der kan sno sig om stort set hvad som helst og giver mig associationer til et pudsigt lille robot væsen på udforskning for at indfange vores lille planet i billeder :)

… da jeg skulle afhente min iPhone der var kommet tilbage fra reparation – foran mig står 3 ældre herrer (dvs 65+ i min optik) hvilket i grunden ikke behøver være noget problem men efter at have ventet 6-7 minutter på den første (der var ved, at få de sidste instrukser i at bruge sin nye mobile internetforbindelse med tydeligvis ikke hørte efter og bare ville videre) tænkte jeg om der mon var et tema under opsejling.

Da den næste mand i køen starter med, at hive 10-15 breve op af en mappe og sprede ud på bordet foran ekspedienten hvorefter han går ind i en længere tirade om hans problemer med kundeservice og hvor lang tid det tager at komme igennem, at han ikke får nok ordrebekræftelser (jeg synes ellers dem han viftede med så ud af en del) på hans igangværende flytning af Duet ordning fra TDC til Telia og hans bekymring for, at sker det hele ikke på een gang, så skal han jo sidde derhjemme og passe telefonen da hans forretning jo var VIGTIG (hvis den var så vigtig hvorfor nøjedes han så ikke bare med et nummer?) mens ekspedienten forsøgte, at forklare at de problemer han havde ikke var problemer men bare de helt almindelige trin når der flyttes abonnement mellem to selskaber – ja så begyndte der, at tegne sig et billede af et tema :)
Det endte med, at ekspedienten måtte ringe til kundeservice, få den rigtige afdeling, sætte telefonen på medhør og lade dem forklare kunden nøjagtigt de samme ting, give ham de samme datoer og i det hele taget bare gentage det ekspedienten havde brugt 10 minutter på at forklare. MEN! Det var ikke godt nok – for det svarede jo ikke HELT til det TDC havde skrevet i deres ordrebekræftelser til ham og han blev endog meget sur da han blev forklaret at Telia ikke kunne diktere hvilke breve og forretningsgange TDC havde – og så fyrede han lige en afsluttende bemærkning af om, at han sandelig godt kunne forstå der var problemer med at komme igennem til kundeservice når det hele fungerede så dårligt.
Så i opsummering: Det han var gal over var måden TDC håndterede sagen på. Spild af tid: godt og vel 25-30 minutter.

Men var der kun en ekspedient kan jeg høre folkemængden spørge? Joda – men hun var helt nyansat og kæmpede en brav kamp med at få oprettet et abonnement til en ung fyr der knapt vidste hvad det var han ville have – udover at han skulle kunne gå på nettet og det skulle være hurtigt!

Tilbage ved hovedbegivenheden går ældre herrer #3 frem til kassen og hiver en laptop frem fra en taske og fortæller, at han hverken kan få den eller hans nye telefon til at virke. Problemt med laptoppen viser sig, at være at han ikke har kigget i den 5 punkts quickguide med billeder han havde fået tilsendt med posten da han bestilte hans telia abonnement. Efter 5 minutters forklaring hvor kunden selv fik lov til at udføre opsætningen virkede alting som det skulle . Dernæst var der jo så problemet med hans mobil telefon for den virkede jo slet ikke med det nye nummer!
Mens han gik igang med, at forklare hans problem vendte ældre mand #1 tilbage til butikken og førte en højrøstet samtale over telefonen om det skidt der ikke virkede og da min tålmodighed var temmeligt tynd på det tidspunkt (vente i en butik i varmt vintertøj pga folk der ikke forstår den mest basale teknik er ikke ne god kombo) vendte jeg mig om og bad ham skrue ned for hans personlige volumen og vente på hans tur. Det hjalp heldigvis og hans tirade blev bare til en småirriteret mumlem i telefonen.

Men tilbage til ældre mand #2 der nu havde fået forklaret problemet med telefonen der bestod af 1) han havde købt en ny telefon og fået flyttet hans gamle nummer til Telia, 2) når han ringede til hans nummer der endnu ikke var flyttet og hvortil der hørte et simkort der sad i den telefon han havde købt hos TDC så ringede hans nye telefon ikke og 3) han var blevet lovet at han ville kunne bruge begge telefoner med det samme nummer! For det kunne man jo med fastnet telefoner! så dermed 4) han var sur over ikke at kunne ringe til hans nummer og få det til at ringe på begge telefoner på samme tid.
Dernæst fulgte en rigtigt godt forsøg fra  ekspedientens side på at afklare helt præcist HVORFOR han havde brug for to telefoner på samme tid samt at forklare hvorfor det ikke var ligesom fastnet men at et nummer knyttede sig til ET simkort.

Jeg var så heldig, at den anden ekspedient blev færdig så jeg på 45 sekunder kunne få udleveret min telefon og dermed ikke nåede at få afslutningen på sagaen med ældre mand #3 eller den fortsatte historie med ældre mand #1 :)

For %$!€#!! hvor er jeg dog glad for jeg ikke arbejder med frontline support mere … sådan rigtigt i hvert fald :D
Den slags har naturligvis ikke direkte noget med alder at gøre men mest af alt med manglende forståelse … eller måske endda på manglende vilje til at ville forstå.

Jeg sidder lige her en lørdag aften og ser nogle af de fantastiske billeder der kommer ud af dette års karneval i Rio – det er jo ganske enkelt fantastisk hvad der opvises af fantastiske kostumer og livsglæde.

Det kribler i fingerne efter at indfange sådan en begivenhed på film – jeg kunne godt tænke mig at se hvad jeg kunne få ud af karnevallet – jeg forestiller mig der nemt kunne tages fotos til et helt års forbrug på min fotoblog.

Jeg overvejer om jeg ikke skulle sætte næste års karneval i kalenderen – 10 dages ophold på 4 stjernet hotel inklusive flyvetur er i området af 10-12.000 – det er jo faktisk overkommeligt og det vil jo ganske sikkert være en oplevelse for livet.

*suk* Nogle dage begynder godt og så går det nedaf derfra.

Var ellers i rigtigt godt humør da jeg vågende, nød en stille og rolig morgenmad med god kaffe inden jeg skulle ud af døren.
Jeg skulle besøge vores fabrik i Engesvang i Midtjylland idag for at snakke træningsbehov med dem og sædvanligvis ville det betyde, at jeg arbejdede hjemmefra inden jeg skulle afsted.

Til alt held havde jeg idag besluttet at snuppe et par timer på kontoret inden jeg skulle afsted, bare for at få taget brodden på det bjerg af ting der synes at hobe sig op hver gang jeg er væk fra kommando-pulten i mere end en halv dag.
Og det var heldigt – for jeg havde et TOTALT fladt venstre baghjul hvilket jeg jo først ville have opdaget lige før jeg skulle afsted under normale omstændigheder. Men så kunne jeg da lige tilbringe en halv time på at vente på Falck i minus 14 grader – sørme godt ens bil kan varmes op :D

En rigtigt flink Falck mand fik noget luft i mit hjul og gav mig endda et rigtigt godt tip hvis jeg ville have dækket chekket for punktering billigt – eller i øvrigt have et billigt dæk – superduper på den konto.
Jeg troede i grunden først det var fordi jeg havde forsøgt at pumpe dækkene igår aftes med en pumpe fra en benzinstation der virkede lidt skummel – tanken var at jeg sikkert havde fået tappet så meget luft at bilens vægt havde tvunget resten ud … eller noget i den stil.
I hvert fald holdt dækket luft mens jeg var på kontoret så jeg regnede med, at alt var fryd og gammen.

Lige indtil jeg skulle hjem fra Engesvang – der var det tydligt den var gal – så der blev lige pumpet luft i et par gange på vejen hjem. *suk*

Men det var først på hjemvejen der blev sat trumf på!
Først var jeg ude i en heftig undvige manøvre (heldigt der ikke var nogen i den modkørende bane) da et fæ kørte ud fra en sidevej hvor der var fuld vigepligt og efter at have kigget i min retning ALLIGEVEL valgte lige at smutte ud på vejen 5-6 meter før jeg var fremme – jamen FOR FANDEN! når man skal dreje ud på en motortrafikvej passer man da på!
GAH!

Men jeg kom da til Dobbelt-A ville jeg dels lige tanke benzin på og dels lige have lidt luft i dækket så det (forhåbentlig) kan holde sig til i morgen når jeg skal have det chekket.
På plus-siden var diesel faktisk nede i en rimelig pris i midtbyen – på den AFGJORT minus-side rev dieselslangen på standeren på den modsatte side af mig sig løs fra det sted den var skruet fast og havde jeg ikke flyttet mig hurtigt var det nok ikke kun bagenden af bilen og mit ene bukseben der havde fået en brusetur med diesel – fyfferpyffer! ALT stinker bare af diesel nu.
Skuffende nok eksploderede benzintanken ikke da jeg kørte derfra :D

Så nej – det kunne have været en bedre dag.

Vinteren er over os i stor stil og netop idag har det fået mig til at værdsætte, at hastighed i sandhed er relativ.

Fx,

Transport til arbejde i bil under normale omstændigheder = 14 minutter

Transport til arbejde i bil med tillæg i tid til isskrabning = 20-27 minutter

og endelig

Transport hjem fra arbejde i bil under snestorm = 57 minutter

:D

Lige siden jeg var på lederkursus tilbage i Oktober 2009 har jeg tænkt en del over den personlighedstest jeg fik i den sammenhæng, og ikke mindst da den rigtigt gode gennemgang og analyse af den jeg havde sammen med en coach.

Der var mange rigtigt gode ting i det, men noget af det jeg bed rigtigt meget var den bedste forklaring jeg har hørt på introverte og ekstroverte personlighedstyper. Hvor ekstroverte får pumpet deres eget energiniveau op af at “være på” og være sammen med andre, så får introverte deres energiniveau afladet af de selv samme ting.

Jeg er selv i udpræget grad introvert – jeg har så længe tilbage jeg kan huske altid lige haft behov for, at være mig selv lidt når jeg kom hjem fra at være sammen med mange mennesker – hvad enten det var børnehave, skole eller endda en fest. Jeg talte med min mor om det under min uddannelse hvor de personlighedsbegreber for første gang dukkede op i min bevidsthed og hun sagde jeg helt fra jeg var lille også lige havde brug for det “lille slip” når jeg kom hjem – der skulle noget “alene tid” til for, at blive mig selv igen.

Dermed ikke sagt jeg ikke kan være sammen med mennesker eller endda nyder det, men jeg kan da godt mærke at jeg nogle dage bare er drænet når jeg kommer hjem fra arbejde, hvor jeg jo har fået en rolle der i høj grad handler om at være på, lede medarbejdere, tale med samarbejdspartnere og så videre.
Jeg synes faktisk det er en rigtig interessant udfordring både menneskeligt og fagligt at skulle agere i den rolle der i den grad skøjter på en flade hvor jeg bliver “presset” men samtidigt også har masser at byde på da jeg paradoksalt nok har glimrende “menneskehåndterings” egenskaber.

Bare lige en lille tanke her ud på aftenen.

Jeg har anskaffet min en iRobot Roomba – det er jo dog helt fantastisk – to gange om ugen suser den ud fra dens faste holdeplads under en af mine reoler og støvsuger dagligestue + kontor – og når jeg synes det trænger, så dumper jeg den i de øvrige rum og lader den suse rundt der også.

Robot støvsugere – det er bare for fedt – nu mangler jeg bare en dims der kan vaske gulvet også :D

Just hjemvendt fra Avatar 3D på det store lærred kan jeg kun sige dette: Har du ikke allerede indløst billet til 3D oplevelsen så gør det nu! Har du gjort det, hvorfor er du så ikke på vej til at se den igen? :D

Det er ikke ofte en film kan leve op til hypen og hysteriet – men jeg giver de positive stemmer ret. Avatar er ikke en film oplevelse – det er slet og ret en oplevelse for sanserne. Og ikke nok med det – den her film rejser barren for hvad den storslåede oplevelse i biografen er og giver i den grad baghjul til George Lucas’ brug af CGI – noget der faktisk nu bare virker primitiv og uinspireret.

Der er ingen tvivl om, at Avatar er James Camerons Magnum Opus – sådan!

Der ER nu ikke meget der slår et helt nyt år – godt nok ER der blevet brugt 2 dage hvor der mest er blevet stenet og slappet af, men alligevel, 363 helt nye dage hvor alt kan ske og alle gode og nye ting lægger åbne.

Det ER da fantastisk :)

Ja den er god nok – nu skal der snart vinkes farvel til 2009.

Alt i alt vil jeg sige det var et år der bød på flere udfordringer af den hårde slags end jeg lige havde forventet og nogle af de udfordringer tog det også længere tid end forventet at få styr på. Det har dog hovedsageligt været på arbejdet de uventede udfordringer har været – på hjemmefronten har det været same old same old med de ting der aldrig synes at virke :)

Men jeg ser frem til et 2010 med nye oplevelser i vente – inden da er der dog lige et nytår der skal fejres og da det er mig der afholder iår, så har jeg haft travlt med planlægning af indkøb og hjemslæbning af samme de sidste par dage. Godt jeg fik en hob nye kogebøger i julegave så der var lidt ekstra inspiration at trække på.

Jeg håber alle har fået det ud af 2009 de skulle – nu venter et nyt og åbent år forude, så sørg nu for at få et godt greb på det fra starten og pres det for alt hvad du kan; det er ikke til at vide hvor længe man har chancen :)